Tobit, også kaldet The Book of Tobias, apokryfisk værk (ikke-kanonisk for jøder og protestanter), der fandt vej til den romersk-katolske kanon via Septuaginta. Et religiøst folkeeventyr og en jødisk version af historien om de taknemmelige døde, den fortæller, hvordan Tobit, en from jøde i eksil til Nineve i Assyrien, overholdt den hebraiske lovs forskrifter ved at give almisser og ved at begrave de døde. På trods af sine gode gerninger blev Tobit slået blind.
Bogen beskæftiger sig primært med problemet med at forene det onde i verden med guddommelig retfærdighed. Tobit og Sarah er fromme jøder uforklarligt ramt af ondsindede kræfter, men deres tro bliver endelig belønnet, og Gud bliver stadfæstet som både retfærdig og almægtig. Andre store temaer er behovet for, at jøder, der bor uden for Palæstina, overholder religiøs lov strengt og løftet om genoprettelse af Israel som nation.