The Books of the Maccabees DRV

1 Makkabæerne er en apokryfisk/deuterokanonisk bog skrevet af en jødisk forfatter efter genoprettelsen af ​​et selvstændigt jødisk kongerige, sandsynligvis omkring 100 f.Kr. Det er inkluderet i de katolske og østlige ortodokse kanoner. Protestanter, jøder og nogle andre betragter det som generelt pålideligt historisk, men ikke en del af Skriften. Baggrunden for bogen er omkring et århundrede efter grækernes erobring af Judæa under Alexander den Store, efter at Alexanders imperium er blevet delt, således at Judæa var en del af det græske seleukiderige. Den fortæller, hvordan den græske hersker Antiochus IV Epiphanes forsøgte at undertrykke udøvelsen af ​​grundlæggende jødisk religiøs lov, hvilket resulterede i et jødisk oprør mod seleukidernes styre. Bogen dækker hele oprøret, fra 175 til 134 f.Kr., og fremhæver, hvordan det jødiske folks frelse i denne krise kom fra Gud gennem Mattathias' familie, især hans sønner, Judas Makkabæus, Jonathan Makkabæus og Simon Makkabæus, og hans barnebarn, John Hyrcanus. Den doktrin, der er udtrykt i bogen, afspejler traditionel jødisk lære, uden senere doktriner, som f.eks. findes i 2 Makkabæer.