Digtene i Allegro ma non troppo lyser af humor og vid. De kredser om umuligheden af at gøre livets regnskab op. Med Poulsens jazzede musikalitet beskrives en "tid som er gÃĨet, men som ikke er vÃĻk". Digtene har en munterhed over sig, men sitrer samtidig af en underliggende melankoli. De kalder smilet frem og giver plads til eftertanke.
I samlingen vandrer nogle af historiens største skikkelser ind i genkendelige hverdagssituationer. Ikke sjÃĻldent glider digtene over i sÃĻre drømmesyn, hvor det uvirkelige bliver det sandsynlige.