Digtene i Allegro ma non troppo lyser af humor og vid. De kredser om umuligheden af at gรธre livets regnskab op. Med Poulsens jazzede musikalitet beskrives en "tid som er gรฅet, men som ikke er vรฆk". Digtene har en munterhed over sig, men sitrer samtidig af en underliggende melankoli. De kalder smilet frem og giver plads til eftertanke.
I samlingen vandrer nogle af historiens stรธrste skikkelser ind i genkendelige hverdagssituationer. Ikke sjรฆldent glider digtene over i sรฆre drรธmmesyn, hvor det uvirkelige bliver det sandsynlige.