Politiken skrev i 2018 bl.a.: ”Bogen er skrevet som et stykke folkeoplysning i højskolens ånd. Det er en befriende bog, som er skrevet uden noter eller videnskabelig tyrker-musik. Men bag den læservenlige og indbydende tekst står forfatterens overlegne kendskab til central forskning og store kildegrupper. Derfor er det muligt for forfatteren i løbet af den lange fortælling at stoppe op og dvæle ved udvalgte passager af historien. Forfatteren bringer læseren tættere på historiens nøgleaktører og dramaet omkring dem og bevarer samtidig forbindelsen til den store historie, uden at fortællingen forsvinder i detaljer."