Lars er fotograf for en ejendomsmægler og bruger krak.dk til at lægge sine ruter rundt mellem lejlighederne i København, hvor de øvrige karakterer i Indre by også lever, arbejder og krydser hinandens veje.
Lisette er frisør og forbander den dag Carmen Curlers blev opfundet. Karina har gjort sin dovenskab til en kunstart i forsikringsselskabet, hvor hun arbejder. Tim læser Kafka og har bodybuildet sig til ukendelighed. Julian er på sin endeløse rejse rundt i verden for at opdatere storbyguides nået til København.
Indre by følger 18 mennesker i dagene omkring den 6. august 2012, hvor et knapt mærkbart jordskælv ramte København. Skiftevist tyst og satirisk skildrer romanen de begivenheder i menneskers liv, der set udefra virker ubetydelige, men er betydningsfulde eller ligefrem rystende. På de indre linjer.