Pressen om Anna Pigeon-serien:
“... man rives med som af en uventet flodbølge gennem et af parkens flodlejer. Kampen går mellem dem, der vil bevare naturen »ren« og dem, der har andre planer.”
- Bo Bjørnvig, Weekendavisen
“Anna er i høj grad et bekendtskab værd som hard core udgave af den moderne handlekraftige kvindetype, der har tilladt sig at smide et par skraldespande søde gammeldags kvindelige dyder på civilisationens losseplads for ikke-genbrugeligt affald. ...en fundamentalt spændende og overbevisende krimiroman, skrevet med knivskarpt blik for den menneskelige dårskab.”
- Anne-Marie Gregersen, Berlingske Tidende
“Med naturen som en enestående kulisse giver Nevada Barr , selv fhv. ranger, os nogle spændende, vedkommende og barske krimier. Hun har blik for den menneskelige svaghed og kan godt banke en krimi-intrige på plads.”
- Holger Ruppert, B.T.
Nevada Barr er forfatter til en lang række bøger om rangeren Anna Pigeon, flere af dem er oversat til dansk. Nevada Barr bor i Mississippi og har virket som ranger i Natchez Trace Parkway. Hun har nu helt helliget sig sit forfatterskab.