Anton rejser hjemmefra for at konfrontere den far, der har svigtet ham. Mødet bliver fatalt og definerende for hans fremtid. For har man slået et menneske ihjel, er der ikke meget, man har ret til at forvente af livet.
Ikke desto mindre får Anton en tilværelse med ægteskab, arbejde og børn, men hvordan skræver man hen over afgrunden mellem dem, der har følt sig elsket, og dem, der ikke har?
VIBEKE MARX har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, noveller og romaner, alle stærke fortællinger om livet i Danmark før og nu.
Kendetegnende for forfatterskabet er -Vibeke Marx’ sociale indignation og skarpe blik for de skæbner, der ofte forsvinder i det store billede.
ANTON er en selvstændig fortsættelse af romanen JORD OG HJERTE.